onsdag den 18. juli 2012

Shop-amok?

Hold op en hyggelig tur til Hobbyboden igår (hvorefter vi kørte op til en af kærestens kammerater og hans familie), må tilstå jeg tabte kæben, da vi kom ind, for hold op hvor er der meget, rigtig meget og mange lækre ting. Jeg anede ikke hvor jeg skulle starte eller slutte. Det var også rigtig hyggeligt at hilse på Gitte.


Jeg fik ikke mit kamera med, så kan ikke vise nogen stemningsbilleder og havde jeg fået det med, ja så havde jeg ikke fået taget nogen billeder, for det havde jeg slet ikke tid til!


Kæresten valgte at sidde og sove/læse lidt ude i bilen, selvom Gitte tilbød ham lænestolen nede i mande-hjørnet, han var dog også ude at se lidt af Odder.


Vi havde lidt start-vanskeligheder med at komme til Odder, da kæresten kom ud til hvor vi havde lejet bilen var alt lukket og slukket og det uden at give besked!! Fandme ringe kundeservice, nå men nu bor jeg heldigvis sammen med en handlekraftig mand, som ikke lader sig slå ud af lidt modgang. Så han cyklede hen til et andet biludlejningsfirma og hørte om han ikke kunne få lov at leje en bil her og nu. Vi var heldige, der var en bil hjemme, så vi kom ud  af døren 30-45 min senere end beregnet, så jeg fik desværre ikke hilst på Jytte, men hun havde været så sød at bede Gitte hilse mig.


Her er hvad jeg gik shop-amok i igår 


Her er vi hovedsageligt ovre i farveafdelingen. Reinks til Winter, Spring og Summer distress ink, 3 distress inks til samlingen, lidt embosing pulver (guld, sølv og en brun), 3 distress markers (jeg har forudset et nyt behov meget hurtigt kan opstå her, så jeg har lidt at farvelægge mit Latisse stempel, lidt perfect pearls som jeg fik lyst at prøve "kræfter" med, 3 mini mister, en måtte til når jeg skal prøve kræfter med hjemmelavede blomster (Gitte var så sød at vise mig hvordan og at det er papir og IKKE karton jeg skal bruge (måske det er derfor alle mine blomster hidtil har været en fiasko?)), en ny pincet, som er lidt mindre end den jeg allerede har.

Lidt pynt skal der vel også til.

Dies, templates og en enkel punch

Jeg havde regnet med at slæbe meget mere papir med hjem, men har en tendens til at gå total kold, når jeg ser så meget papir! Bagerst fra venstre krympeplast, vellum, træ planker fra Sweet Caroline (MME). Nedest fra venstre ensfarvet som skal bruges sammen med det fra (MME) og så 2 ark fra Bo Bunny, første gang jeg prøver det mærke, men nok ikke sidste gang. Begge ark er med "prikker" (se det i midten), men har også en rigtig lækker bagside eller er det omvendt? (se det til højre), nok ikke sidste gang der ryger Bo Bunny med hjem.
Der er 3x2 ark som ikke er vist på billedet, da jeg overvejer om de skal bruges til fødselsdagskort til Lonnie i vores fødselsdagsgruppe.

Bagerst 2 ark klart plast til et "projekt" jeg så på nettet og som jeg bare MÅ afprøve på et tidspunkt! 12"x12" blok fra Wellington og 6"x6" Nature Garden

Her er vi vist ovre i "luksus-afdelingen", en vogn så jeg er godt kørende, er sikker på jeg nok skal blive rigtig glad for den! Men når man er afhængig af det offentlige, når man skal i scrapklub, så er jeg sommetider ved at slæbe mig en pukkel til, selvom jeg ikke har vildt mange ting med, har sommetider brugt vores weekend kuffert, men der kan ikke være meget i og 12x12x kan godt komme ned i den, men så ligger de ikke beskyttet og lægger jeg den i den plastik æske/taske jeg har til dem, kan den kun ligge lidt på højkant og så kan der ikke være meget andet i weekendkufferten. Så når jeg skal til scrap er det med rygsæk, tote, poser og weekendkuffert (eller bare poser i massevis). Så nu skulle det meget gerne være slut med at slæbe mig halv ihjel!

Jeg fandt aldrig ud af hvor jeg skulle slutte i Hobbyboden, for kæresten kom ind og spurgte om jeg snart var færdig for kl.  var 13.30 og han havde ringet og sagt til sin kammerat, at vi var forsinkede (havde aftalt med dem vi var der ca 12.30), må tilstå jeg troede han tog pis på for helt ærligt, vi var jo næsten lige kommet, så jeg sagde bare ja ja, den er god med dig og kikkede videre. Så kom det ret insisterende fra ham, den er 13.30!!! UPS!!! så havde jeg været i gang i 3 timer (og følte mig ikke engang færdig), men nok meget godt han kom og stoppede mig, for der var pengepungen ca. tom.

Udover det der er vist på billederne havde jeg inden vi tog derop købt på nettet, som stod og ventede på mig, bl.a. nye skæreplader til Big Shot, så jeg har lidt på lager, Distress ink summer, Hero Art Latisse stempel, finger daubers.

I må have en rigtig god onsdag! 



19 kommentarer:

  1. hold da op manner sikket et stort inkøb, der var nogen der blev rige og en anden fattig..hi hi men er det ikke bare lækkert med alle de skønne sager. du har virkeligt fundet mange fede ting frem til indkøbskurven. bliver spændende og se når du går igang med at bruge det hele. tålmodig kæreste du har..hi hi ja det er de jo nød til at være...vi kan jo bo i butikkerne i dagevis..hav en dejlig onsdag og nyd dine skønne varer.

    SvarSlet
  2. Så tabte jeg kæben igen, du ved hvad farvet jeg er i hoved, ikk..ha ha.
    Waw, hvor har du købt utrolige mange lækker ting, det er vild. Nu har du både varmepistol og krympeplast:)
    Super du købte den vogn, det bliver du helt sikket glad for:) Når du skal i scrapklub igen og du har fyldet den, så vil jeg da gerne se den inde i, jeg har jo ikke sådan en:/
    Ha ha stakkels mand.....og stakkels dig søde, at dit ur går for hurtigt, når kærestens går lagsomt. Det kende min mand godt:)
    Glæder mig til at se alt det nye du skal prøve og alt det du får lavet:)
    Kæmpe knus

    SvarSlet
  3. Woooow!! Ja, det er en total kræselækker butik, Gitte har. Kan se, at du har taget godt for dig fra hylderne :D
    Sød kæreste, du har - som venter så tålmodigt på dig :)
    Nu glæder jeg mig til at se, hvad du får lavet med alle lækkerierne :)

    Lidt ærgerligt at vi ikke lige fik sagt hej til hinanden, men vi ses måske en anden gang. Kan forestille mig, at det nok ikke er sidste gang, du kommer til Odder :D

    SvarSlet
  4. Tusind tak for besøget og tak for den skønne blomst - jeg glæder mig til at følge med i hvad du får lavet med alle dine indkøb :-)

    SvarSlet
  5. uuuuhhhh en dejlig shoppingtur du der har haft! Sikke mange fantastiske nye legesager du har fået investeret i - og sikke mange timers hygge der nu er matrialer til. Det var da godt I fik fat i den bil ... med bøvl og besvær.
    Knus.

    SvarSlet
  6. Hold da op du har fået handlet, det er altid meget bedre når man kan "se" med fingrene og ikke bare på nettet. Du må have en meget tålmodig kæreste, ikke nok med han ventede i 3 timer, men han får jo ikke set meget til dig i den nærmeste fremtid med alt det du skal have afprøvet

    SvarSlet
  7. Hvor har du købt mange lækre sager :) Dejligt med en meget tålmodig mand... Kender godt det der med at uret går alt for hurtigt... Det gjorde det også da jeg besøgte Gitte med scrapklubben i juni (Det gjorde det nu for os alle ;))
    Du vil ikke fortryde dit køb af scrapkufferten... Det er en nødvenlighed når man er på farten til forskellige arrangementer...
    Tillykke med det hele... Håber du får mange timer til at gå med dine indkøb :)

    SvarSlet
  8. Sikke nogle lækre sager! Flere af dem går jeg og venter på at pengene er til at købe!!! Glæder mig til at se hvad du får brugt det hele til!!
    Jeg har også lavet blomster i karton, men de er nu blevet fine nok... Store/høje men fine :)

    SvarSlet
  9. Ej hvor er det bare noget svineri med det udlejningsted, underligt nok har jeg hørt om det før :(
    Det bare så surt.. Godt du har en stædig kæreste der fik skaffet jer en bil alligevel!!!

    Hvor er det bare nogle helt fantastiske ting du har shoppet...
    Kan godt forstå du ikke følte der var gået 3 timer, de flyver afsted når man er i "drømmeland" på den måde...
    Men flot han var så tålmodig at vente så længe, det en god kæreste du har dig det :Ø)

    Tak for kikket og historien :)

    Rigtig god solskinsdag til dig også

    SvarSlet
  10. IIIHHHH Thea. Sikke mange lækre legesager du lige fik købt der =D
    Der er jo underholdning lang, lang tid fremover. Men det er sjovt med dit papir. At du går kold =D
    Jeg synes at vi to har samme smag i papir.
    Det er ikke alt BOBUNNY jeg er vild med, men jeg har lavet mange kort og mini´er med det papir =D
    Rigtig god fornøjelse, og ros lige manden for den tålmodighed =D
    Knus

    SvarSlet
  11. Er du da helt tosset. Du har da vist sort bælte i shopping !
    Så mange lækre sager på en dag. ret vildt.
    Tak for kigget og rigtig god fornøjelse med et hele.
    Husk at rose din kæreste med den tålmodighed. Ellers får du nok ikke lov at gentage turen en anden gang. Det kræver altså noget af et mandfolk at være sammen med en scrapper.

    SvarSlet
  12. Wauuu må se hvor alt det går nå jeg kommer forbi torsdag.

    SvarSlet
  13. Hvor har jeg glædet mig til at se hvor meget du fik ud af din sparegris, det ser rigtig dejligt ud, der er jo lidt af det hele, godt din mand er så smart at finde en anden udlejer så jeres tur ikke gik i vasken, han er OK.
    så sidder jeg og kikker og læser hvad du har købt, og da jeg kom til krymplast faldt tiøren her, det var jo sådan et stykke jeg smed ud i går, fordi jeg ikke kunne huske hvad det var, man skal sku lade være at rydde op, så sker den slags ikke. men rigtig god fornøjelse med alle de dejlige scrap sager. knus morkaren.

    SvarSlet
  14. Ihhh jeg vil altså også over og besøge Gitte i Hobbyboden. :-) Super lækre sager du fik købt.

    SvarSlet
  15. Jamen hold da op! du har jo tømt butikken ;-) Sikke en ualmindelig dejlig og tålmodig kæreste du har.

    SvarSlet
  16. "sort bælte i shopping" ha ha ha, den var go´...du har gjort det grundigt, må man sige...Tillykke med det hele

    SvarSlet
  17. Sikke lækre indkøb Thea - superdejligt......

    SvarSlet
  18. Ja jeg sidder her, med hagesmæk og det hele , for det er da nogle super lækre ting du har købt dig der ... Lækkerier ...

    Giv manden et kys og en kæmpe fadøl for sin tlmodighed :) ..

    SvarSlet
  19. Jamen Thea for s**** da du giver den gas, men jeg er ikke overrasket, har jo set dig IRL når du går shopamok hihi.. FEDE FEDE sager du har købt og ja det er en oplevelse at komme i Hobbyboden. Tillykke med alle dine nye sager og glæder mig til at se hvad du får lavet med dem. Glæder mig til vi ses igen til august i scrapklubben.

    SvarSlet